‘Matador’-stjerne: Det skal hun nu

‘Matador’-stjerne: Det skal hun nu

Den 8. juni ryddede Kirsten Olesen sit garderobeskab på ’Det Kgl. Teater’ efter afskedigelsen i februar, hvor det hed sig, at der ikke var flere roller til den 74-årige ’Matador’-stjerne.

Dermed har den folkekære skuespiller sagt farvel og tak til nationalscenen efter 43-års ansættelse.

– Jeg har netop afsluttet mit engagement, så nu er jeg freelancer, lyder det fra Kirsten Olesen til nytomkendte.dk forud for premieren på ’Toves Værelse’ onsdag aften i Imperial Bio.

Oprejst pande

 Heldigvis forlod hun sin gamle arbejdsplads med oprejst pande, og kort efter besluttede hun at fortsætte som freelance-skuespiller.

 – Nu vil jeg først holde sommerferie. Herefter bliver min første opgave på ’Husets Teater’, hvor jeg skal lave en monolog.

– Derefter skal jeg til Aalborg og spille med i ’Høstsonaten’, siger den folkekære skuespiller, der egentlig ikke har noget at klage over.

– Det går udmærket, og jeg er glad for det hele, siger Agnes-rollen i ‘Matador’ tilfreds.

– Jeg tror, det bliver en dejlig aften, fortsætter hun om forventningen til den filmiske udgave af ’Toves Værelse’, der handler om den afdøde forfatter Tove Ditlevsens forhold til mændene i sit liv.

Se mere i videoen ovenfor. 

 

Kirsten Olesen har det godt trods fyringen i februar fra nationalscenen. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Sara stråler som solen: Tilbage som vejrvært

Sara stråler som solen: Tilbage som vejrvært

I februar opsagde Sara Maria Franch-Mærkedahl sin faste stilling som vejrvært på TV 2 til fordel for en tilværelse som freelancer.

I marts oplevede hun så et karriereskift, da hun sprang ind i jobbet som pressemedarbejder for Cirkus Arena, som hun i ungdommen var en del af, fordi hun fulgte sin far, der var balance- og tryllekunstner i selvsamme cirkusforretning.

Men nu skinner solen igen.

Klar igen

Seerne kan nemlig glæde sig til, at hun er tilbage på TV 2 med vejrudsigter.

– Det har jeg ikke været siden februar, og jeg glæder mig til at komme ud med vejrbilen. Det er min yndlings at komme rundt i landet på den måde, afslørede hun til kendte.dk ved premieren onsdag aften på ’Toves Værelse’ i Imperial Bio.

Købte hus sammen

Her blev den 43-årige tidligere model ledsaget af kæresten, skuespiller Nicolaj Kopernikus, 55.

Sidste år i december købte parret hus sammen på Østerbro i København.

Boligen har siden undergået en istandsættelse.

– Vi mangler stadig lidt hist og her samt lidt finish. Det er et skønt kvarter, understregede parret, der godt ved, hvad sommeren skal bruges til.

Husejerne Nikolaj Kopernikus og Sara Maria Franch-Mærkedahl skal bruge sommeren på istandsættelse. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

‘Matador’-Sonja i uheld: Flækker knæskallen

‘Matador’-Sonja i uheld: Flækker knæskallen

Sonja Oppenhagen ankom på den røde løber med krykker som støttepiller forud for premieren på ’Toves Værelse’ onsdag aften i Imperial Bio.

– Jeg har flækket min knæskal ved et fald. Det var et uheld, og jeg er blev opereret, så jeg regner med genoptræning fra midten af juli, fortæller den 74-årige ‘Matador’-stjerne til nytomkendte.dk.

Det betyder samtidig, at hun foreløbig er sat ud af spil til de igangværende optagelser af 10. sæson af ’Badehotellet’, hvor hun ses i rollen som Lydia.

Ærgrer sig

I ’Toves Værelse’ spiller hun hushjælp hos forfatteren Tove Ditlevsen og redaktøren Victor Andreasen.

– Det har været skægt, sjovt og anderledes at indspille en film på kun 14 dage. Den er jo skrevet over teaterstykket af samme navn med Paprika Steen og Lars Brygmann i hovedrollerne, forklarer den 74-årige ’Matador-skuespiller om premierefilmen.

Hun ærgrer sig over uheldet.

– Jeg har en skinne på, og det kan ikke lade sig gøre at bade i havet, som jeg elsker at gøre hele året, siger hun, der fik en støttende hånd af sin mand, Morten Hebjørn i biografen.

Sonja Oppenhagen må foreløbigt undvære ’Badehotellet’, da hun skal gå med krykker til langt ind i juli. (Foto: Kenth G. Madsen)