Realityvært: Sådan er min kæreste

Realityvært: Sådan er min kæreste

Der er er sket nogle ændringer i nye afsnit af ’Paradise Hotel’, som starter op efter sommer.

Det afslører Rikke Göransson til nytomkendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

– Jeg har fået en medvært, og det har været superskønt, siger den 37-årige vært, der har løftet rollen flere gange tidens løb i den populære realityserie.

Hendes nye medvært

Optagelserne har fundet sted i Mexico, og Rikke Göransson var sammen med Olivia Salo, der tidligere har været solovært på programmet.

– Det har jeg nydt, og det er dejligt med lidt pingpong.

– Jeg tror også det giver programmet et ekstra lag, at vi står to kvinder, der har det fedt, mener Rikke Göransson, der herefter løfter sløret for, hvordan det går med kærligheden på den private front.

– Jeg har en sød, sød kæreste, og vi skal på Roskilde Festival sammen med fælles venner, lyder det videre om planerne for sommerferien, der bare skal bruges til afslapning.

Rikke Göransson åbner op om nye afsnit af ’Paradise Hotel’ og den private kærlighed. (foto: Kenth G. madsen

 

Ti år efter grandprix-sejren: Sådan går det i dag

Ti år efter grandprix-sejren: Sådan går det i dag

Efterdønningerne af Emmilie de Forrest flotte internationale grandprix-sejr i 2013 med ’Only Teardrops’ ved Eurovision Song Contest i Malmø manifesterer sig stadig.

– Her ti år efter lever jeg stadig godt af den, erkender den 30-årige grandprix-vinder til kendte.dk ved premieren på ’No Hard Feelings’ i MovieHouse Hellerup.

Det bedste ved at vinde

– Der har været så meget på det seneste, fortsætter hun.

– Jeg har lige spillet tre koncerter på Island, en koncert England og holdt pressemøde på Tenerife i forbindelse med en festival til sommer.

Når Emmilie de Forrest tæller op, har hun flere spillejobs i udlandet end i Danmark.

– Det bedste ved at vinde har været, at jeg fortsat kan fokusere på musikken, siger hun, der som sangskriver har leveret tekster til andre solister i grandprix-sammenhænge.

Men at stille op som artist til en ny omgang i Danmark, bliver nok ikke aktuelt.

Stiller måske op for Sverige

– Det bliver jo svært at toppe, men jeg har faktisk fået tilbud om at stille op i Sverige, så det overvejer jeg nu, siger hun, hvis afdøde fra, der stammer fra Sverige gør det muligt.

Højeste antal point nogensinde

I 2013 vandt Emmelie de Forest først den danske udgave i Jyske Bank Boxen i Herning den 26. januar 2013.

Finalen blev afholdt den 18. maj i Malmø.

Her sejrede hun med 281 point, som blev det højeste antal point til en dansk sang nogensinde.

Emmilie de Forrest har haft masser af spillejobs siden grandprix-sejren for ti år siden. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Jørgen Leth: Tager en Tour på TV

Jørgen Leth: Tager en Tour på TV

Jørgen Leth er klar til Tour de France fra 1. juli, men ikke i arbejdsrollen. (Foto: Kenth G. Madsen)

I en alder af 86 år har Jørgen Leth måttet erkende, at han ikke længere kan styrte rundt fra etape til etape som seernes budbringer for at kommentere Tour de France.

Det havde han ellers gjort i en lang årrække for TV 2 frem til og med 2018. Da var han 81 år.

– Der har ikke været bud efter mig i år, siger forfatteren og cykeleksperten til nytomkendte.dk ved ankomsten til premieren på filmen ’Toves Værelse’ onsdag aften i Imperial Bio.

Sidste år dækkede han cykelløbet for Discovery+ fra et tv-studie.

Men i år sker der et sceneskift for hans vedkommende.

Under sydlige himmelstrøg

– Jeg kan ikke rende rundt længere, så det passer mig fint. Har svært ved at holde balancen, så jeg må støtte mig til en stok, siger Jørgen Leth, der i stedet skal opleve verdens hårdeste cykelløb foran tv under sydlige himmelstrøg, når det starter op 1. juli.

– Jeg tager ned til min lejlighed på Mallorca, hvor jeg vil nyde det i en måneds tid, siger han videre.

Kendte Tove Ditlevsen

I forhold til premierefilmen, der handler om Tove Ditlevsen, der døde i 1976, var han en af de få tilstedeværende, der rent faktisk havde kendt forfatteren.

I 70’erne hørte han til kredsen omkring Tove Ditlevsen gennem Klaus Rifbjerg, som han kendte godt.

– Hun var en stor digter, og jeg glæder mig til at se filmen, siger Jørgen Leth, der ved samme lejlighed oplyste, at han netop har udgivet en ny bog om cykelsportsstjernerne fra 1940 frem til nutiden.

Jørgen Leth springer ikke så lystigt rundt længere, og i år har han ingen opgaver i forbindelse med Tour de France. (Foto: Kenth G. Madsen)