Gode venner følges ad til Roskilde Festival

Gode venner følges ad til Roskilde Festival

To glade Roskilde Festival-deltagere ankom tæt sammen til VIP-område på Roskilde Festivalen.

Tv-værten Joakim Ingversen og popsanger Mads Langer så ud til at have en vældig god kemi, og de har fundet sammen som venner af en ganske særlig årsag.

Det fortalte herrerne om til nytomkendte.dk fredag eftermiddag på musikfestivalen.

– Vi har lært hinanden at kende via vores koner, lød det fra herrerne om de respektive hustruer, som er henholdsvis Sofie Linde og Julie Lillelund.

Pigerne ankom kort efter sammen med popsanger Christophers kone Cecilie Haugaard.

Alle var de klar til at opleve Lukas Graham med jam-gæster på Orange Scene.

– Det gik godt

Joakim Ingversen gjorde herefter status på sit seneste projekt, hvor han var vært på DR’s fredagsunderholdning ’Stjerneklar’.

– Det gik godt, og var fedt. Om der kommer mere af det, ved man aldrig. Det er der voksne mennesker til at afgøre, sagde den 36-årige tv-vært, og sendte bolden videre til popidolet Mads Langer, der for en gang skyld var tilskuer til en sommerfestival.

Fri fra festival

– For første gang i karrieren skal jeg ikke spille koncert om sommeren. Så jeg tager til Bornholm, nyder Danmark og slapper lidt af, sagde den 39-årige sangsmed.

– Det føles naturligt at trække stikket. Jeg er nemlig i gang med at skrive en masse musik, og så er det godt med en pause fra scenen, sagde han til kendte.dk.

Mads Langers kone, Julie Lillelund, Christophers kone Cecilie Haugaard og Joakim Ingversens kone Sofie Linde fulgtes ad, og ankom kort efter herrerne. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Finn Nielsen på ferie med tre kvinder

Finn Nielsen på ferie med tre kvinder

En af de skuespillere der bliver ved og ved, er Finn Nielsen, hvis filmografi går helt tilbage til ’Det skete på Møllegaarden’ fra 1960.

Den gang var han en ung mand på 23 somre.

Alderen på nu 86 år er imidlertid ikke en hindring for Finn Nielsen til fortsatte udfoldelser.

Spiller med i ’Sommerdahl’

– Ja, der er bud efter mig til optagelser i august og september. Det er i ’Sommerdahl’, afslørede skuespilleren til nytomkendte.dk ved premieren på ’De Gerrige’ i Odd Fellow Palæet.

– De ringede for 14 dage siden, og det kunne jeg ikke sige nej til.

Den ældste af de unge

 Finn Nielsen holder altså skruen i vandet.

– Finn er jo evigt ung i sindet, siger hans ledsager og kollega, Henrik Kofoed, 67.

– Den ældste af de unge, mener Finn Nielsen.

Kvindetække

’Matador’-skuespilleren har netop holdt ferie 90 kilometer syd for Split i Kroatien, og det havde været vældigt hyggeligt.

– Jeg var sammen med tre vidunderlige kvinder. Det var skønt, og jeg vender helt sikkert tilbage dertil, lyder det videre.

– Ja, Finn har harem, ryger det ud af Henrik Kofoed om kollegaens kvindetække efterfulgt at et stort smil.

Femte sæson

Den populære krimiserie ’Sommerdahl’ på TV 2 skal i gang med optagelserne til femte sæson, og her skal Finn Nielsen folde sig ud sammen med blandt andre Peter Mygind, der ses i hovedrollen som Dan Sommerdahl.

Henrik Kofoed og Finn Nielsen hyggede sig i Grønnegaards Teatret, hvis Molére-forestilling finder sted i Odd Fellow Palæets have i København. (Foto: Kenth G. Madsen)

‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

‘Matador’-gensyn: Se Malene Schwartz og Susse Wold hygge sig

Gensynsglæden var stor, da 84-årige Susse Wold og Malene Schwartz, 86, ankom til premieren på ’Den Gerrige’ i Odd Fellow Palæet København.

De to store skuespillere fra ’Matador’-serien hyggede sig i sommervejret, og kendte.dk fik en kort snak med ’Maude’ om dødsfaldet 21. juni af deres kollega Kirsten Hansen-Møller, der blev 80 år.

Hun spillede blandet andet ‘Fedes’ kone Marie i ‘Matador’, og Rikke i ‘Huset på Christianshavn’.

Kun lidt kontakt

 – Ja det er meget sørgeligt, hun er død, lød det videre fra skuespilleren, der ikke har haft den store kontakt med Kirsten Hansen-Møller i de seneste år.

Milliongevinst

– Jeg kender ikke omstændighederne omkring dødsfaldet, men sørgeligt er det, gentog Malene Schwartz, der sidste år fik solgt sit sommerhus i Tisvildeleje for omkring fem mio. kroner.

 26 år siden havde ’Matador’-skuespilleren givet 595.000 kroner for det, så hun har scoret en pæn milliongevinst.

Salget af sit elskede sommerhus har dog ikke afholdt hende fra at nyde det nordsjællandske ferieparadis alligevel.

– Jeg har lejet et sommerhus, afslørede den berømte ‘Matador’-figur, der tidligere i år var på en foredragsturné med blandt andre Ghita Nørby, Sonja Oppenhagen og Kirsten Olesen, hvor de fortalte erindringer om ‘Matador’-seriens tilblivelse i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne.

 

Se flere billeder og video herunder: