Faldt om på gaden

Faldt om på gaden

Gennem de seneste år har Jørgen Leth været dårligt gående.

Og forleden kom han galt af sted under en gåtur på Nørrebrogade i København.

Det slås han med

– Jeg faldt, og forstuvede min venstre albue, så det slås jeg lidt med, afslørede den 86-årige filminstruktør til nytomkendte.dk ved uddelingen af ’Bodilprisen 2024’ lørdag aften i Folketeatret.

Støttes af stok og sygeplejerske

Han var ledsaget af sygeplejersken Iben, der støtter ham lige såvel som stokken.

– Ellers går det godt

– Derudover har jeg balanceproblemer.

– Men ellers går det godt, fortsatte den tidligere ’Tour de France ’-kommentator, der var sammen med sine filmkammerater til fejringen.

Gang i nyt projekt

 – Jeg føler mig beæret over, at de gerne vil have mig med i aften. Vi har lavet film i mange år, og det kan jeg godt lide at få en del af æren for, sagde han, der trods en høj alder fortsat har gang i nye projekter

– Men det er for tidligt at tale om endnu, men måske om en til tre måneder, lovede han.

Jørgen Leth får støtte af såvel stok som sygeplejersken Iben, da han er dårligt gående, og har balanceproblemer. (Foto: Kenth G. Madsen)

Mads morfar

Mads morfar

Danmarks store filmstjerne, Mads Mikkelsen, har for en stund tilsidesat arbejdet til fordel for familielivet.

Det afslørede den 58-årige skuespiller overfor nytomkendte.dk til ‘Bodilprisen 2024’ i Folketeatret lørdag aften, hvor han blev ledsaget af fruen, Hanne Jacobsen.

For første gang

– Jeg leger morfar. Det er det bedste. På højde med at være far, hvis ikke bedre, sagde han, der sidste år fik et barnebarn efter datteren Violas fødsel af et pigebarn.

Mere hjemme

Mads Mikkelsen har på det seneste droslet ned på job-fronten.

– Det er en beslutning, jeg har truffet, at jeg vil være mere hjemme. Jeg har også været meget væk, og så kommer det hele lidt i relief, lød det fra Mads Mikkelsen efter mange år med udenlandske filmeventyr.

Bedste mandlige hovedrolle

Ved uddelingen modtog han prisen for bedste mandlige hovedrolle i filmen ’Bastarden’, der i øvrigt også løb med prisen for årets bedste film, bedste fotograf og ‘Henning Bahs Prisen’.

– Vi har været heldige

– Filmen er et stykke Danmarkshistorie, og vi har været heldige, at andre lande også er interesseret i den, sagde han.

Manuskripter trækker støv

I et stykke tid endnu vil Mads Mikkelsen dedikere tiden til familien, så manuskripterne kan få lov at trække støv så længe.

Langt mellem snapsene

– Jeg prøver at undgå dem, men der er også langt mellem snapsene, hvor der er noget rigtigt spændende, erkendte den danske filmstjerne, der har haft god vind i sejlene de seneste år.

Filmprojekt i støbeskeen

Mads Mikkelsen afslørede, at han i sensommeren skal i gang med et filmprojekt sammen med instruktøren Anders Thomas Jensen.

‘Bodil’-priserne for bedste mandlige- og kvindelige hovedrolle gik til henholdsvis Mads Mikkelsen i ‘Bastarden’ og Paprika Steen i ‘Toves Værelse’. (Foto: Lasse Lagoni)

 

Se flere billeder i galleriet herunder:

– Min drøm

– Min drøm

Som medvirkende og deltager i ’X Factor’ er der en god sandsynlighed for, at ens vildeste beklædningsdrømme kan blive opfyldt ved hjælp af showets stylister.

Det skete fredag aften for Maria Fantino, som strålede i en gul satinkjole på scenen i forbindelse med film og serie-sangtemaet.

En påskebebuder

– Det er min påskebebuder, sagde den 28-årige vært til nytomkendte.dk.

– Det er faktisk en lille hilsen fra filmen, ’How to Loose a Guy in 10 Days’ fra 2003, hvor hovedrollen Kate Hudson er iført en smuk satinkjole, sagde Maria Fantino, og fortsatte:

Syet af Jesper Høvring

– Da jeg var lille, syntes jeg, det var den flotteste kjole, jeg nogensinde havde set. Så jeg spurgte min stylist, om vi kunne finde den. Han mente nej, men vi kunne få syet en ny.

Opgaven blev løst af tøjdesigneren Jesper Høvring.

Svær farve for bleg dansker

Gul er dog en svær farve for en bleg dansker, men det var der råd for.

– Jeg har fået en ’autolakering’, hvor noget god bodylotion og en lille smule farve gør, at jeg ikke ser så vintertrist ud, afslørede værten videre.

Trives fint i rollen

– Jeg er meget, meget tilfreds, lød det videre fra Maria, der trives fint i værtsrollen efter Sofie Linde.

Dramatisk sæson

 – Det er altid trist, når man skal sige farvel til deltagere, og det er endnu mere ærgerligt, når dommerne skal vælge en af sine egne. Det er også en dramatisk sæson, fordi det er svært at forudsige, hvilke deltagere der er inde eller ude, mente hun, der tæller ned til finalen 5. april.

– Jeg begynder at synes, det er trist, at vi allerede er ved at være færdige. Jeg vil godt have noget mere, sagde hun.

(Forsidefoto: Lasse Lagoni)

Maria Fantino sprang ud i sin drømmekjole fredag aften i ‘X Factor’. (Foto: Kenth G. Madsen)