Tager en tur til

Tager en tur til

45.000 billetter lød det flotte salgstal for sæsonens Tivolirevyen med Lisbet Dahl i spidsen som instruktør og skuespiller.

Blæste nyt liv i institutionen

Det blev kun overgået af Cirkusrevyen, der præsterede at sælge dobbelt så mange af slagsen.

Den 77-årige skuespiller formåede dermed at blæse nyt liv i institutionen efter flere års dvale.

Både instruktør og skuespiller

Og efter en moden overvejelse har revydronningen valgt at stå i spidsen for en ny tørn.

– Jeg har lyst, det er sjovt, og jeg mener at have kræfterne til at tage en tur til, sagde hun til nytomkendte.dk ved pressemødet forud for sæsonen 2024, hvor det nye hold ankom i Linie 8 til det hæderkronede Tivoli Glassalen.

Knotne anmeldelser

Den seneste sæsons lidt knotne anmeldelser tog hun ikke så tungt.

– Vi skulle nok have haft lidt mere tid til at indøve os, inden anmelderne kom, mente hun.

– Alle bød ind, og vi har forskellig smag. Håber på noget originalt til næste år.

– Men publikum var vilde med den, konkluderede Lisbet Dahl som en vigtig detalje oven på de kritiske røster.

Thomas Eje på holdet

Til den kommende sæson har Lisbet Dahl blandt andre hyret ’Linie 3’-skuespilleren Thomas Eje til at løfte revyen op i nye højder.

– Jeg ringede ham op, og han svarede, det vil jeg sørme gerne, så det var ikke svært, sagde hun, hvis hold derudover består af James Price, Rikke Bilde, Rikke Buch Bendtsen og Mikkel Becker Hilgart.

 

Lisbet Dahl er klar til en ny omgang Tivolirevyen, som hun på trods af knotne anmeldelser fik blæst nyt liv i efter flere års dvaletilstand. (Foto: Kenth G. Madsen)

Danmarks ældste discjockey

Danmarks ældste discjockey

Jørgen de Mylius var den første med et mobilt diskotek på landevejen i Danmark, og det har han tænkt sig at blive ved med.

Siden slutningen af 60’erne har han fungeret som omrejsende DJ (discjockey, red.) ved festlige lejligheder ved siden af jobbet som radiovært på P5.

– Jeg er nok den ældste af slagsen, mente den 77-årige pladespiller ved premieren på ’Pennevenner’ i Tivoli Glassalen.

 Halballer og krostuer

I starten tog han en stak 45-plader og en grammofon-afspiller under armen for at optræde ved halballer og i krostuer.

– Så kom jeg der med min lille taske.

– Arrangørerne måtte jeg se at få overbevist om, at gulvet skulle være velafbalanceret, hvor folk dansede.

– Ellers var der stor risiko for, at pickuppen hoppede rundt på pladerne, huskede ‘Eldorado’ og ‘Hithouse’-værten.

Ude blandt folk

 I dag optræder Jørgen de Mylius også på store festivaler.

– Så længe der er nogen, der spørger, og så længe jeg har lyst, gør jeg det, fortæller han, der får stort udbytte af at være ude blandt folk.

– Jeg nyder at tage ud og se folk i øjnene.

– Til daglig sidder jeg alene i radiostudiet med min mikrofon, så det er rart at se, hvad det er for nogle mennesker, der danser til musikken.

– Det hjælper mig også med at tilrettelægge radioprogrammerne, forklarede han.

 

Jørgen de Mylius og hustruen Inger til premiere på ‘Pennevenner’. De har stadig et hjemmeboende barn tilbage i villaen på Frederiksberg. (Foto: Kenth G. Madsen)

– Vi holdes udenfor

– Vi holdes udenfor

Det var en lettet og glad Annette Heick, der i sidste uge kunne præsentere sit vellykketde musicalprojekt ’Pennevenner’ ved premieren i Glassalen Tivoli.

Da publikum var på vej ud af salen efter endt forestilling, blev der stadig nynnet med på de dejlige 70’er-evergreens, som er en del af stykket, iagttog nytomkendte.dk.

Så intet til datteren

Men forældrene Keld og Hilda Heick holdes udenfor.

Selvom det handlede om Kelds far altså hendes farfar Egon, som skrev med en penneveninde i USA.

– Vi har intet set til hende, og hun har ikke involveret os i projektet, men det er sjovt nok, at hun vil klare det hele selv, sagde Keld og Hilda Heick, og fortsatte:

Glade for hinanden

– Jeg blev rørt, da hun fortalte om det, afslørede Keld.

– Jeg kan tydeligt huske, hvor glad min far var for Annette og omvendt.

– Det var hans skyld, hun blev uddannet som ejendomsmægler ligesom han selv. Det ville hun glæde ham med, og det gjorde ham stolt, sagde dansktopduoen.

Annette fandt dog hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende alligevel.

– Hvor ville jeg dog ønske min far kunne have oplevet dette her, fortalte Keld, hvis far fik Parkinson og døde som 70-årig i 1992.

Slut med skriverierne

Sygdommen satte punktum for hans skriverier med penneveninden i USA.

– Det endte med, Annette måtte skrive et brev til den amerikanske kvinde, hvor hun forklarede, at Egon ikke længere så sig i stand til at skrive på grund af sygdommen, mindedes Keld og Hilda.

– Din far åbnede sig ikke særligt meget op, men til Annette gjorde han, fastslog Hilda.

Annette Heick oplevede stor applaus fra publikum ved premieren på ‘Pennevenner’ i Tivoli Glassalen sammen med medspillerne Caspar Philipsson og hans søn Silas. (Foto: Kenth G. Madsen)