Ulf gør det igen

Ulf gør det igen

For 29 år siden gøs biografgængerne i udpræget grad, da filminstruktøren Ole Bornedal præsenterede ’Nattevagten’ med Ulf Pilgaard i en mareridtsagtig rolle, hvor han huserede på retsmedicinsk institut.

Væk var den sjove mand fra revyscenen.

Uhyggelig igen

Filmen blev en kæmpe biografsucces med 460.000 solgte billetter.

Og nu skal 82-årige Ulf Pilgaard være uhyggelig igen som den psykopatiske seriemorder kommissær Wörmer

Den 14. december er der nemlig premiere på en ny udgave med titlen ’Nattevagten – Dæmoner går i arv’.

Hang i en tynd tråd

Kommissær Wörmer sidder nu i en isolationscelle på Skt. Hans, og får besøg af en ung kvinde, som vil forsøge at opklare, hvad der skete med hendes forældre, hvis liv hang i en tynd tråd.

Men det er ikke kun Ulf Pilgaard, der vender tilbage.

De er også tilbage

Også Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia er tilbage på retsmedicinsk.

Derudover vil Paprika Steen, Fanny Bornedal, Sonja Richter, Alex Høgh Andersen og Nina Rask være på plakaten i gyserfilmen.

Se også traileren øverst

Sådan ser den nye filmplakat ud. (Foto: Nordisk Film)

Se hvor tætte de er

Se hvor tætte de er

Er der to, som står sammen i dansk underholdning, så er det Amalie Dollerup og Lise Baastrup.

Teatersøstre

Skæbnen har villet, at de har fulgt hinanden tæt i karrieren som skuespillere.

– Vi er teatersøstre, afslørede Lise Baastrup til nytomkendte.dk ved premieren på ’Sister Act’ i Det Ny Teater.

Det underbyggede Lise Baastrup på følgende vis.

Først Aarhus så Aalborg

– Amalie og jeg spillede de første fire år sammen i Aarhus, og flyttede siden til Aalborg, hvor vi også var i fire år.

– Vi har lavet utallige forestillinger sammen, og har delt garderobe i flere år, lød det fra den 39-årige ’Sommerdahl’-skuespiller.

Er i mødre-gruppe sammen

Amalie Dollerup, 37, er i gang med de sidste optagelser til ’Badehotellet’, hvor hun ses i rollen som Amanda, og hun kunne supplere med, at kvinderne også går i mødre-gruppe sammen..

Forundret

– Vores børn minder meget om hinanden, og de har det tilfælles, at de har utroligt meget energi og dejligt meget temperament, fortalte Lise, mens ’Badehotellet’-skuespilleren så lidt forundret ud.

– Ja, jeg ved ikke, hvor de får det fra? sagde hun med et smil.

– Det er et ensomt arbejde

– Det er et ensomt arbejde

Mikael Bertelsen er ude i vældig god tid, når han kontakter de kendte med henblik på interviews til ’Det sidste ord’, som er et offentligt farvel kort efter døden.

Arbejdsprocessen løftede han sløret for til nytomkendte.dk ved premieren på ’The Creator’ i Moviehouse Hellerup.

Manden med leen

– Nogle gange starter planlægningen fem år før programmet vises. Der er kun én deadline altså, afslørede Mikael Bertelsen.

– Det er et ensomt arbejde helt for mig selv. Det er ligesom betingelsen, lød det videre fra ‘manden med leen’.

Særlig melankolsk stemning

Med kæmpe seersucces til følge har han allerede formået at italesætte Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard og Peter Belli før deres død.

Enten eller

De var alle bevidste om, at TV 2-programmet først skal vises, når de er gået bort, og det giver en helt særlig melankolsk tone, som seerne synes om til minde om offentligt kendte personer.

– Det er et spørgsmål om timing. Enten er den der eller ej, fastslår han.

Materiale til forskning

Det særlige ved programmerne er, at videomaterialet bliver arkiveret på Det Kgl. Bibliotek og først redigeret og sendt, når den kendte er død.

20 år efter den portrætteredes død frigives materialet til forskning.

Mikael Bertelsen har dygtigt timet en række interviews med kendte danskere til offentliggørelse efter deres død. Her er han til premiere i Moviehouse Hellerup ledsaget af datteren Luca på 19 år. (Foto: Kenth G. Madsen)