Det glæder han sig til

Det glæder han sig til

Simon Kvamm havde en vellykket debut som dommer i den seneste sæson af ’X Factor’.

– Jeg tænker tilbage på det som en sjov og inspirerende oplevelse.

– Det ligger godt i maven, som de siger i Daloon-reklamen, forklarede han til nytomkendte.dk. forud for den nye sæson af talentkonkurrencen, der får premiere til årsskiftet.

På plads igen

I denne omgang er han på plads ved dommerbordet sammen med Thomas Blachman og den nytilkomne, Oh Land.

Den 48-årige ’Hugorm’-sanger vandt seneste sæson med duoen ’Rosél’.

Kirsebær på toppen

– Det var da fedt med et kirsebær på toppen, men det er ikke det vigtigste for mig, lyder det videre.

– Det interessante er, hvad man kan blive ved med at lave af iscenesættelser med musik fredag aften.

Jodle Birge i fokus

En af gangene smed Simon Kvamm Rose og Selma ud i den evigt grønne sang ‘Rigtige Venner’ af Jodle Birge.

– Det syntes jeg, var både spændende og vellykket. På den måde tog vi noget som folk kender godt, til noget der ligger langt fra det oprindelige.

– Det glæder jeg mig til at lave mere af, afslører Simon Kvamm, som langt fra har fået nok af talentarbejdet.

Har det godt

Simon Kvam har holdt kontakten til sine tre deltagere ’Rosél’-pigerne, Theodor og Kristoffer Lundholm ved lige.

– Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at sende dem videre. De er tilbage i deres normale liv, og har det godt, oplyste han.

Simon Kvamm er klar igen til ‘X Factor’ 2024. Her sammen med værten Maria Fantino og dommerkollegerne Thomas Blachman og Oh Land. (Foto: Kenth G. Madsen)

Tackler farens sygdom

Tackler farens sygdom

Cecilie Hothers 85-årige far Niels lider af demens, og han er anbragt på et plejehjem.

Her er den tidligere vejrvært på besøg med jævne mellemrum.

Frisøren havde ikke tid

– Jeg startede med at klippe ham. Egentlig fordi plejehjemmets frisør ikke havde tid.

– Men jeg opdagede noget, som gør, at jeg vil fortsætte med klipningen, skrev hun på sin Instagramprofil i august.

Åbnede op 

Ved premieren på ’The Creator’ i Moviehouse Hellerup uddybede hun, hvordan hun bærer sig ad med at tackle en for mange svær situation.

– Godt at gøre noget sammen

– Jeg prøver at navigere i en sygdom, som jeg ikke vidste noget om, fortsatte den 44-årige radiovært til nytomkendte.dk.

– Jeg har fundet ud af, at det er godt at gøre noget sammen, frem for blot at sidde overfor hinanden.

Derfor finder Cecilie Hother som regel på en eller anden aktivitet, når hun er på besøg.

Følelse af samhørighed

– Undervejs taler vi om løst og fast, og der kommer små minder frem. Det skaber en følelse af samhørighed, forklarede Cecilie Hother.

– De to sidste gange har vi samlet reoler. Så sidder vi, og taler lidt om, hvad vi gør, og hvad der skal stå på den.

Har humoren i behold

Selvom Cecilie Hother umiddelbart ikke kan mærke en bedring i farens tilstand, så er hendes forhold til ham blev bedre med sygdommen in mente.

Beskeder i indbakken

 – Han har det godt, og har heldigvis stadig humor, lød det videre.

– Det er vigtigt at italesætte demens, og jeg kan se på beskederne fra følgere i min indbakke, at der er mange pårørende med de samme udfordringer.

– Vi kan hjælpe hinanden

– Jo mere vi kan tale om det, desto større er chancen for, at vi kan hjælpe hinanden, sagde Cecilie Hother, der også er begyndt at holde foredrag om demens.

Cecilie Hother tog i weekenden med familien til premieren på ‘Paw Patrol’ i CinemaxX København. Det er ægtefællen Thomas Honoré og deres børn seksårige Ellinor og Axel på tre. (Foto: Kenth G. Madsen)

Ser frem til ny mand

Ser frem til ny mand

At opleve ’Sister Act’ vækker gode minder hos Nola Grace Gaardmand.

Det afslørede  ‘Aftenshowet’-værten til nytomkendte.dk ved premieren på musical-forestillingen forleden i Det Ny Teater.

På dansk er komedien mest kendt under titlen ’Halløj i Klosteret’.

’Halløj i Klosteret’

– Det er min absolutte favoritfilm, og jeg har set den hundredvis af gange, lød det fra Nola, der har amerikanske rødder.

Den 38-årige tv-vært blev ledsaget af sin mand, Magnus Barsøe, og filmhittet kom til at spille en særlig rolle før deres bryllup i 2018.

Så filmen på sin polterabend

– Mine veninder holdt min polterabend, og den kulminerede med, at vi skulle se filmen, fortalte Nola Grace Gaardmand.

Hun så ydermere frem til at få en ny kollega på ‘Aftenshowet’ fra 1. oktober.

Tog hende under sine vinger

– Vi får Johannes Langkilde med på holdet. Jeg kender ham godt fra dengang jeg var helt ny på DR, og hvor han tog mig under sine vinger, lød det om årsagen til de vidt åbne arme.

Johannes Langkilde kommer fra TV-avisen, og skal de næste ni måneder være en del af det skiftende hold på ‘Aftenshowet’.