Ledig filmstjerne

Ledig filmstjerne

For første gang i tre år holder 50-årige Nikolaj Lie Kaas fri, og han har ingen nye opgaver på tegnebrættet fremtidigt.

Det afslørede en af dansk films største stjerner til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jersey Boys’ i Tivoli.

Ingen særlige hobbyer

– Sommeren har været klimakset på nogle hårde arbejdsår, så det er en befrielse, lød det fra den prisbelønnede skuespiller.

Han kan ikke prale af at have særlige hobbyer at falde tilbage på som fritidsbeskæftigelse, fortalte han.

Slapper af

– Lige nu laver jeg ingenting. Slapper af, og derfor kan jeg være her i dag, og jeg er god til at besøge venner og den slags, sagde Lie Kaas, der var ledsaget af operasangeren Joachim Knop.

Bagud er Nikolaj Lie Kaas på rollelisten i en række filmproduktioner, som han på nær en enkelt ikke ved, hvornår får premiere.

På vej

– Den sidste film, jeg har lavet, er sammen med Charlotte Sieling. Den hedder ’Vejen Hjem’, og den kommer til næste år, løftede han sløret for.

På tv har seerne senest kunne opleve Nikolaj Lie Kaas i komedieserien ’Agent’, og om der kommer nye afsnit af den, vidste han ikke.

– Det må tiden vise, sagde han.

Klar med Kleenex

Klar med Kleenex

Efter ti sæsoner med ’Badehotellet’ er det ved at være slut med de sidste optagelser til den definitivt sidste sæson af den populære tv-serie.

Meget spændt

Amalie Dollerup har været med hele vejen, og hun er meget spændt på at få det sidste afsnit i hånden, så spændingen om seriens afslutning dermed endelig afsløres for dem, der er involveret i filmarbejdet.

Afsløres søndag

– Og det sker søndag, hvor holdet skal mødes til en middag. Her får vi overrakt manuskriptet, så vi kan læse det for første gang, sagde den 37-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jersey Boys’ i Tivoli forleden.

– Jeg glæder mig, og det bliver alt for rørende. Skal jeg mon tage ’Kleenex’ med? spurgte hun videre.

Stadig mange scener

Amalie Dollerup er stadig i gang med de sidste optagelser.

– Det er bare stort at have arbejdet sammen så længe og i samme rolle, men det slutter altså her. Alt for spændende, men jeg har stadig mange scener, der skal indspilles til engang i november, sagde Amanda-rollen.

– Så jeg nyder bare den god stemning, så længe det varer, sagde hun.

 

– Det bliver så vemodigt, sagde Amalie Dollerup med ti sæsoner som medvirkende i ‘Badehotellet’. Hun har stadig scener tilbage, der skal indspilles frem til en gang i november. (Foto: Kenth G. Madsen)

Frygtelig syg

Frygtelig syg

Et bygkorn i øjet blev skæbnesvangert for Majbrit Berthelsen.

Tålte ikke medicinen

Lægen ordinerede antibiotika til indtagelse, men det viste sig, at hendes lever ikke kunne tåle medicinen, og siden har hun været igennem en frygtelig periode med sygdom og uvished.

Det afslørede den 50-årige tidligere ’Robinson’-deltager til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jersey Boys’ i Tivolis Koncertsal.

Troede, det var kræft

– Jeg sygemeldte mig med leverbetændelse, men lægerne mistænkte samtidig kræft i bugspytkirtlen, så jeg var igennem den helt store kræftpakke med CT- og MR-scanning.

Gul og blå på kroppen

Kroppen reagerede med alle alarmsignaler.

– Jeg tabte seks kilo på fire uger, blev gul i øjnene, på kroppen, og fik blå mærker overalt. Derudover sover jeg hele tiden, får kvalme, har hovedpine, og lider af hårtab. Det har været helt ad h til, lød det forståeligt fra Majbrit Berthelsen, der var taget i byen med veninden Janni Ree.

Op ad bakke

Da hun lå i sygesengen, fik hun samtidig en fyreseddel af chefen.

– Så det har været virkelig op ad bakke, samtidig med at jeg var i gang med at flytte, fortalte den forpinte kvinde.

Har været slemt

– Men nu er jeg på vej den rigtige vej. Det tager mellem tre og seks måneder at blive helt frisk igen. Leveren skal finde sin rytme.

– Jeg ønsker det ikke for min værste fjende. Det har virkelig været slemt.

Eksmanden støtter

I nødens stund fik Majbrit Berthelsen hjælp fra en uventet kant, nemlig eksmanden, den tidligere racerkører Jason Watt, 53.

– Han er nok den person, jeg har haft mest kontakt med. Han har virkelig været nervøs for mig, sagde Majbrit Berthelsen.

Majbrit Berthelsen forlod et sygeleje, der har varet måneder for sammen med veninden Janni Ree at gå til premiere på ‘Jersey Boys’ i Tivoli. (Foto: Henrik Nielsen)