Afslører noget hemmeligt

Afslører noget hemmeligt

Kongeparret spadserede torsdag eftermiddag den korte vej fra deres hjem frem til Christian VIII’s Palæ på Amalienborg for at åbne udstillingen ’Frederik 10. – Konge af i morgen’.

– Jeg glæder mig til at se, hvad de har fået ud af det. Jeg er lige så overrasket, som alle andre, sagde Kong Frederik om udstillingen, der følger ham fra baby til tronskiftet 14. januar i år.

Fra baby til konge

Og blandt udstillingsgenstandene kom en velbevaret hemmelighed for dagen.

En gave fra børnene

I anledning af tronskiftet vinkede kongen fra balkonen, hvor man kunne se, han bar et hundedyrt ’Shamballa’-armbånd.

Der blev spekuleret i, om den nyslåede konge bevidst ville sende et buddhistisk budskab, og det skal da også være usagt om det hører med til historien, men et faktum er, at det danske smykkedesign var en gave fra kongeparrets børn.

 

Klik og se flere billeder herunder:

Stolt af sin mand

Stolt af sin mand

Som forventet stormer nye afsnit af ’Badehotellet’ frem som ugens mest sete programmer, og Amalie Dollerup havde i særlig grad glædet sig til 3. afsnit i søndags, hvor hun ses i rollen som Amanda.

Spændt på reaktionen

– Det var rørende at indspille, og jeg har været meget spændt på seernes reaktion, sagde den 37-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Jagtsæson 2’ onsdag aften i Imperial.

Faren er tysker

I afsnittet afslører hendes datter Otilia med et billede, at hendes far er tysker. Og i løbet af nul-komma-fem ved hele hotellet det.

Bakker op om Amanda

– Det er et smukt og fint fortalt afsnit, hvor hotellet ender med at bakke op om Amanda, sagde Amalie, som i dag skal holde et musikalske foredrag om ’Badehotellet’ i Sønderborg.

Ægtefællen oplever succes

Amalies mand, Andreas Jebro oplever også succes for tiden.

Han spiller nemlig hovedrollen i den anmelderroste forestilling ’Tjener for to Herrer’ på Det Kgl. Teater.

Påske i sommerhus

– Jeg var til premieren, og det var vildt sjovt. De spiller alle supergodt, så jeg har en glad mand, der også knokler. Det er nemlig en stor fysisk indsats, der skal til, når man skal spille hver aften, lød det videre.

– Jeg er meget stolt af ham, sagde Amalie, der i påskedagene skal i sommerhus med familien.

Amalie Dollerups mand, Andreas Jebro, har fået stor succes i ‘Tjener for to Herrer’ på Det Kgl. Teater. (Foto: Kenth G. Madsen)

‘X Factor’: Surt show

‘X Factor’: Surt show

I halvdelen af de fire seneste liveshows har Oh Land været så uheldig at skulle stemme sine egne deltagere ud af ’X Factor’.

Farvel til ’Cyklus’

Sidst måtte hun tage afsked med ’Cyklus ’-veninderne Lea og Freja, da de stod overfor hendes anden deltager, 19-årige Elva.

I stald hos Blachman

I det femte liveshow fredag dømmes duoen ’KAOS’ med Karl og Oscar ude.

De er i stald hos Blachman, og de vil ikke opnå tilstrækkeligt med seerstemmer til at gå direkte videre.

Får løbepasset

Sådan lyder vurderingen imidlertid hos Danske Spil.

Det betyder en tur i farezonen, og det er selvfølgelig surt show for herreduoen.

Bookmakerne giver nemlig herrerne løbepas til den laveste odds 2,10 af alle deltagere.

Elva i spil til exit

Elva får den næstlaveste odds, så hun kommer til at møde ’KAOS’ med ‘save me’-sangen i farezonen

Begge deltagere har en gang tidligere været i den angstprovokerende situation.

Det bliver herefter op til dommerne at stemme en af dem ud.

Hvis bøtten skulle vende for dem, og de går hen og vinder i stedet for, så giver Danske Spil til gengæld pengene 13 gange igen.

‘KAOS’ har størst chance for at ryge i farezonen og stemt ud, mener Danske Spil i forhold til ‘X Factor’ fredag. (Foto: Lasse Lagoni)