I portrætprogrammet ’Man ved aldrig med i morgen’ på TV 2 sagde Bodil Jørgensen, at hun ville begynde at trappe ned i forhold til arbejdsbyrden.
Holder ikke stik
Men ved premieren på ’Rom’ i Imperial for nylig måtte hun erkende, at intentionerne ikke holder stik.
Får mange rolletilbud
– Nej, det går ikke så godt med at drosle ned, sagde hun til nytomkendte.dk, og remsede en lang række aktuelle roller op, som hun havde på skemaet.
Vender tilbage efter 25 års ægteskab
I ’Rom’ spiller hun hovedrollen som Gerda, der vender tilbage til den historiske by efter 25 år i selskab med ægtefællen spillet af Kristian Halken.
Ny weekend-rekord
Filmen solgte på en weekend 51.000 billetter, som er et fingerpeg om, den bliver en succes på sigt.
Livet er et vindpust
– Vi spillede i en by, der er 3.000 år gammel, og så tænkte jeg, at vores liv jo blot er et vindpust, lød det fra Bodil Jørgensen, der for første gang besøgte Rom.
Mere fortid end fremtid
62-årige Bodil Jørgensen kan i øvrigt i år fejre sit sølvbryllup med sin mand, filmfotografen Morten Søborg, med hvem hun har to af sne tre børn, Østen, 22 og 15-årige Rigmor med.
– Det er utroligt med det levede liv. Det betyder, at man har mere fortid end fremtid sammen, fortsatte hun filosofisk.
Husk at sige tak
– Det gælder om at være taknemmelig for alle de dage, man får og sige tak. Det er vi gode til at sige til hinanden, sagde hun i relation til sit eget forhold.
– Forelskelse er let nok, men det er svært er at leve et langt liv sammen, sagde hun.
I ‘Rom’ spiller Bodil Jørgensen overfor kollegaen Kristian Halken. (Foto: Andrea Miconi)