Gennem ni sæsoner har seerne kunnet opleve Amalie Dollerup i rollen som Amanda i ’Badehotellet’.
Og da nytomkendte.dk møder hende til premieren på ’Natasja’ i Operaen, har hun netop stemplet ud fra optagelserne af den 10. og allersidste sæson af den populære tv-serie.
De fleste af optagelserne finder sted i Risby-studierne i Albertslund.
Men nu står den altså på sommerferie for ’Badehotellet’-stjernen.
Med vemod
– Vi holder pause, og så starter vi op igen 1. august, fortæller den 37-årige skuespiller, der med vemod ser tilbage på det faste engagement.
– Vi nyder det endnu mere i år, da det er slut lige om lidt. Men jeg synes også, der er nogle gode historier, der skal afsluttes. Vi arbejder sindssygt godt, lyder det videre.
Uvis afslutning
– Vi mangler to-tre afsnit, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at slutte, siger hun om forfatternes trang til at holde kortene tæt til kroppen omkring handlingen, så de har mulighed for at tilpasse og ændre frem til sidste sekund.
Og ferieplanerne er sat på skinner hos Amalie Dollerup.
– Vi skal i sommerhus i Sverige, og så skal vi være sammen med familien og slappe af, siger Amalie, der er gift med skuespilleren Andreas Jebro.
Sammen har de datteren Frida på fire år.
– Vi nyder det ekstra meget at indspille, siger Amalie Dollerup om sidste sæson af ’Badehotellet’, der vises i det nye år. (Foto: Kenth G. Madsen)