Optagelserne af den definitivt sidste sæson af ’Badehotellet’ er tæt på at være afsluttet.
Den sidste scene
Amalie Dollerup spillede således sin sidste scene i tirsdags.
Det afslørede den 37-årige skuespiller til nytomkendte.dk ved premieren på ’Du Som Er I Himlen’ i Operaen lørdag aften.
Holdt en tale
– Og så var det slut for mig. Det var sgu verdens længste dag. Producenten holdt en tale for mig, og da han sagde bare et ord, blev jeg så rørt, lød det fra rollen som ’Amanda Madsen’ i den populære tv-serie.
Kvitterede med tak til holdet
Oven på talen modtog skuespilleren blomster, bobler, og kvitterede herefter med en tak til alle på holdet, som hun har arbejdet sammen med i ti år.
Bliver drypvis færdige
– Så skuespillerne bliver drypvis færdige. Også Bodil Jørgensen er afsluttet, afslørede hun videre.
Afslutningsfesten mangler
– Nu mangler vi blot afslutningsfesten med ’Badehotellet’, fortsatte hun.
– Det skal jo have en ende
– Hverdagen med alle folkene bag kameraet er slut. Men det skal jo have en ende. Glæder mig så meget til, at folk hjemme i stuerne kommer til at opleve de ni nye afsnit, sagde hun håbefuldt.
Men det må seerne vente med til 2024.
Klar til julekoncerter
Amalie Dollerup er nu klar til at løfte julekoncert-turnéen ’Vild med Jul’ med start i Slagelse på fredag.
Her skal hun optræde sammen med Annette Heick, Jesper Lundgaard, Jan Glæsels Orkester og dansere.
– Så er der noget at gå videre med, sagde hun fortrøstningsfuldt.
Amalie Dollerup har spillet sin sidste scene i rollen som Amanda i ‘Badehotellet’. (Foto: Mike Kollöffel/TV 2)