– Det kom som et chok

Ulf Pilgaard mindedes Eddie Skoller, der blev bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund

af | sep 7, 2023 | Kendte, ulf pilgaard

Eddie Skoller slog igennem som en kæmpe entertainer i 1980’erne, og Ulf Pilgaard husker ham så tydeligt.

– Det er sørgeligt. Vi har kendt hinanden, siden det hele startede, sagde den 82-årige tidligere Cirkusrevyen-konge, der dukkede op til bisættelsen af Eddie Skoller i Messiaskirken nord for København sammen med andre kendte.

’What Did You Learn In School Today’-sangeren døde 27. august i en alder 79 år efter længere tids sygdom, og han var omgivet af sin nærmeste på Rigshospitalet, da han udåndede.

– Han havde det strålende

Ulf Pilgaard var sidst sammen med Eddie Skoller for trekvart år siden.

– Her fortalte han, at han var blevet helbredt (for cancer, red.), og at han havde det strålende. Der var intet at se på ham. Så det kommer som et chok, sagde Ulf Pilgaard.

Luft under vingerne

Ulf Pilgaard savner sin gamle kollega.

– For det første er det jo alt for tidligt. Også i forhold til mig, mente Ulf videre.

– Hans shows var sådan lidt luft under vingerne og af et vist internationalt format, sagde han, og fortsatte:

– Eddie var en af de første entertainere, længe før standupperne kom til.

– Han præsenterede en helt anderledes type underholdning, end man var vant til, lød det fra Ulf Pilgaard forud for den smukke mindehøjtidelighed i kirken.

 

Kisten med Eddie Skoller bæres frem til rustvognen omgivet af familie, venner og bekendte fra Messiaskirken i Charlottenlund. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen