Søren Pind afslørede sin status som nybagt far ved pressemødet for Kanal 5-quizzen ’Alle mod Alle’.
Mega sød
– Jeg kan gå så langt, at jeg kan bekræfte, jeg er blevet far, sagde han kortfattet, og fortsatte så:
– Det er en lille dreng, og han er mega sød, afslørede den 53-årige tidligere Folketingspolitiker til nytomkendte.dk i Tivoli.
I forvejen har han sønnerne Johan-Emil og Theodore sammen med ekskonen Marie-Louise Pind, som han var gift med fra 1997 til 2008.
Navngivet Anker
– Jeg er rigtig glad for det, og jeg er overrasket over, hvor stærke følelser, det vækker i en at blive far, lød det videre om sønnen, der skal døbes lørdag.
Barnets mor og Søren Pind har navngivet drengen Anker.
Ryster ikke
Hænderne begynder ikke at ryste over det faktum, at han i en fremskreden alder tager en tur til med en lille baby.
– Jeg synes, det er pragtfuldt, og er ikke bange for det, siger han, der ikke er klar over om hans bedre halvdel ønsker sig flere af slagsen.
– Det må tiden vise, sagde han, der forlod professionel politik for fem år siden.
– Jeg forlod politik, fordi det ikke længere var mig, og det har jeg det godt med, sagde han.
Søren Pind har stiftet et firma med omdrejningspunkt om cybersikkerhed, han holder foredrag, og skriver på en ny bog om politik.
Søren Pind er blevet far for tredje gang i en forholdsvis sen alder. (Foto: Kenth G. Madsen)