Rundtosset i Paris

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge kom for nylig hjem fra en ferierejse til kærlighedens by for henholdsvis at gøre sig klar til optagelser af ny film og ’Vild med Dans’-sæsonen

Kærligheden kender ingen alder, når det gælder 21-årige Albert Rosin Harson og den 13 år ældre dansestjerne Jenna Bagge.

Parret svingede sammen i 2020-udgaven af ’Vild med Dans’, og endte med at blive officielle kærester året efter.

Voldsom trafik

For nylig kom parret hjem fra en ferierejse til Paris. Strækningen tilbagelagde de i bil, og de havde ovenikøbet mod nok til at fortsætte kørslen i kærlighedens by, der er præget af voldsom trafik.

De var faktisk nær ved at blive rundtosset.

– Vi kørte i rundkørslen på Champs-Élysées, hvor der er seks spor. Det kunne jeg ikke håndtere med så mange, der dytter, så jeg overlod rattet til Albert, lød det fra Jenna Bagge til nytomkendte.dk ved Grøn Koncert søndag i Valbyparken.

Ikke for vildt

Og her afslørede Albert Rosin Harson, at han medvirker i optagelserne af en ny dansk spillefilm.

– Jeg skal filmes i morgen, så det må ikke blive for vildt i dag, understregede ’Tinkas Juleventyr’-skuespilleren, og fortalte lidt om, hvad hans rolle handler om.

Klar til dans

– Jeg spiller en person, som vi alle kender, og som er i live.

– Det er en sjov rolle blandet med drama og seriøsitet. Det er fedt at få lov til at arbejde med nogle lidt tungere emner, sagde skuespilleren, hvis kæreste Jenna Bagge smilede bredt, da hun blev spurgt til sin eventuelle deltagelse ’Vild med Dans’-sæsonen 2023.

– Jeg kan ikke sige noget. Måske er jeg klar igen, sagde hun hemmelighedsfuldt.

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge var ved at blive rundtosset under kørsel i den berømte sekssporede rundkørsel i Paris. (Foto: Kenth G. Madsen)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen