Afslører kæmpe maleri

Jacob Haugaard taler ofte med store bogstaver, og nu gør han det også med penslen i ny udgave af 'Den sidste nadver'

af | jul 30, 2023 | jacob haugaard, Kendte

Jacob Hauggaard er ikke en mand, der lader sig slå ud af små fiaskoer i livet såsom et dårligt salg af musikalbummer eller medvirken i film, som folk ikke gider se.

Den 71-årige komiker bliver bare ved, og udover lidenskaberne for musik og skuespil, så er han også en anerkendt kunstmaler.

Kendte danske kvinder

– Jeg har lavet et billede efter Leonardo Da Vincis ’Den sidste nadver’, sagde han om sit seneste arbejde til nytomkendte.dk ved Grøn Koncert i Valby.

– Det er tre meter langt og 180 centimeter højt, afslørede han videre.

Her har han udskiftet disciplene med nogle kendte danske kvinder, forklarede han videre.

– Men hvem vil have et billede i den størrelse? Jeg regner ikke med at kunne sælge det, mente han.

Dronningen i midten

 Jacob Haugaard bruger farverne i sin malerier.

– I hver sin fløj sidder henholdsvis Ulla Terkelsen og Linse Kessler og i midten Dronningen. Min kone Ilse er også med, sagde kunstmaleren, der endnu engang fungerede som konferencier på scenen ved den traditionsrige koncertturné til fordel for ’Muskelsvindfonden’.

– Jeg maler hele tiden

Og Jacob Haugaard har malet igennem 12 år, og han har også flere udstillinger bag sig, og der er mere i støbeskeen hos ham.

– Jeg maler hele tiden, og så er jeg klar med mit musikalbum nummer 16 på trapperne.

– Ingen gider købe det, men jeg gør det bare alligevel. Man skal blive ved, være sulten og ville det. Ellers dur det ikke, er Haugaards motto.

Jacob Haugaards flotte maleri er inspireret af Leonardo da Vincis ’Den sidste nadver’ dog med kendte danske kvinder til bords. (Foto: Privat)

 

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen