Gravid Claudia Rex: – Har været udfordret

Den tidligere ’Vild med Dans’-darling har kæmpet for at blive gravid, og nu er hun knap fire måneder henne med sit andet barn

af | jun 23, 2023 | claudia rex, Kendte

Claudia Rex glæder sig til at blive mor for anden gang.

Sammen med sønnen, fireårige Zacharias, kiggede hun forbi premieren på ’Cirkus Summarum’ torsdag eftermiddag i Ballerup.

Først og fremmest for at bakke op om sin mand, Pelle Emil Hebsgaard, som spiller ’kommunemanden’ i arenaen.

– Jeg er snart fire måneder henne, og er begyndt at få det bedre. Det har været en besværlig graviditet i starten, erkendte den 36-årige tidligere ’Vild med Dans’-darling til nytomkendte.dk.

Glædelig nyhed

– En typisk graviditet, der har været lidt udfordret, uddybede influenceren, der for en måned siden offentliggjorde den glædelige nyhed overfor sine 61.000 følgere på Instagram.

Spontan abort

 Her gjorde hun samtidig opmærksom på, at hun fik en spontan abort i december 2022.

– Det var en nyhed, som jeg var vildt ængstelig over at fortælle højt om, da vi mistede en anden (meget lille) babybule inden jul – ugen før 12-ugers scanningen, ugen inden juleaften og ugen før lanceringen af mit firma, afslørede hun videre.

Claudia Rex og skuespillermanden Pelle Emil Rex Hebsgaard blev gift i 2018, og året efter blev de forældre til sønnen Zacharias, der nu kan se frem til at blive storebror om fem måneder.

Se også video ovenfor:

 

Claudia Rex har fået det bedre knap fire måneder henne i graviditeten. (Foto: Kenth G. Madsen)

 

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen