– Det føles som at være med i en dårlig film

Elvira Pitzner mener, hun kan risikere flere års fængsel med baggrund i utroskabssagen i Dubai

af | feb 5, 2024 | Elvira Pitzner, Kendte

Siden Elvira Pitzner i november sidste år blev taget på fersk gerning i utroskab på et hotel i Dubai, har det set sort ud for datteren i ’Diamantfamilien’ på TV 2.

Tager bladet fra munden

På sin Instagram tager hun bladet fra munden i en længere opdatering.

– Jeg forstår godt, hvis nogen tænker, om jeg virkelig forstår alvoren af den situation, jeg befinder mig i, skriver hun.

– Mit svar er ja. Jeg har tilbragt timevis hos politi og advokater, var i fængsel i tre dage, og kan risikere flere års fængsel.

Måtte vende tilbage

Og hun fortsætter:

– Det er som at være med i en dårlig film, som jeg ikke kan vågne op fra. Jeg måtte vende tilbage til den politistation og fængsel, som smed mig ind.

– Min krop rystede

– At se fængselsvagterne i øjnene igen, mens hele min krop rystede af at befinde mig der, hvor jeg aldrig troede, jeg skulle sætte mine fødder igen. Ansigter jeg aldrig glemmer, fortsætter den 26-årige influencer.

Går glip af bryllup

– Jeg ved ikke, hvornår jeg kan forlade landet igen. Der kan nemt gå mere end et år. Jeg risikerer at gå glip af min bedste venindes bryllup, og ikke mindst værdifulde stunder med min farfar (92 år, red.)

Angav hende til politiet

Ifølge islamisk lov gældende i ørkenstaten forbydes utroskab i ægteskaber, og det var hendes arabiske eksmand, hvor skilsmissepapirerne endnu ikke er i orden, som angav hende til politiet.

I seng med anden

De rykkede ud til hotelværelset, hvor hun befandt sig i seng med en anden, og siden anklagen i december har myndighederne frataget hende passet, så hun ikke kan forlade ørkenstaten.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af ELVIRA PITZNER (@elvirapitznerofficial)

Se andre indlæg

Det skal der ske nu

Det skal der ske nu

Efter en flot sejr i ’X Factor’ er Helene Frank snart tilbage i skole-hverdagen